1286 Drabet på Erik Klipping |
Erik Klipping | |
Otto Bache | |
Rane Jonsens død | |
Jacob Blåfod
|
Mordet på kongen er skildret i mange folkeviser og på et berømt maleri af Otto Bache fra 1887, der viser de sammensvorne ride bort efter at have dræbt kongen i kirkeladen i Finderup ved Viborg. Billedet her er et udsnit af dette maleri. Forrest ses hovedmanden (i følge dommen året efter), marsken Stig Andersen. Og bagerst ses kongens kammermester Rane Jonsen, som også blev dømt fredløs som medskyldig.
Kongen var på jagt i egnen vest for Viborg. Da mørket faldt på begav han sig med et lille følge - deriblandt Rane Jonsen - til landsbyen Finderup og fandt et primitivt logi for natten i kirkeladen. Der brændte stadig lys i rummet, da nogle mænd med tildækkede ansigter bankede ladeporten ind, trængte ind og slukkede lysene. Forvirret satte Rane Jonsen sig til modværge, skønt han "var nøgen og uden våben", men da tumulten var ovre og de maskerede var ude i mørket igen lå kom Erik dræbt af 56 dolkestød, "hvoraf et var under bæltestedet".
Hvem de maskerede var, bliver aldrig opklaret. Men bortset fra en enkelt og ukendt ridder blandt de stormænd, der året efter blev dømt, herunder Rane Joensen og rigets marsk (øverste feltherre) Stig Andersen, var det netop ikke de dømte, der var skyldige.
Marsk Stig tilhørte den jyske gren af Hvideslægten og mange fra denne slægt var blandt de dømte: Foruden marsken Rane Jonsen og Jacob Blåfod. Men også af kongefamiliens hallandske sidegren blev en del dømt: Jacob af Nørrehalland, Peder Jacobsen og Niels Hallandsfar.